Hvornår bliver du indkaldt

Behovstandpleje

Vi indkalder første gang ved 3½ års alderen, og dernæst når dit barn er 5 år. Alle indkaldelser sker dog efter et individuelt behov og afhænger bl.a. af risikoen for at få huller i tænderne.

Der kan være forskel på, hvor ofte børn har behov for at få undersøgt tænderne. Vi indkalder derfor dit barn ud fra barnets behov. Fra 1. januar 2016 indkalder vi med 18-20 måneders interval.

Hvis du er udmeldt til privat praktiserende tandlæge, vil du blive indkaldt efter samme regler.

I forbindelse med det almindelige tandeftersyn, bliver dit barns tandstilling også undersøgt for at se, om der er behov for bøjle. 

Risiko for huller

Husk at risikoen for at få huller i tænderne er større hvis du:
  • er ved at få kindtænder
  • ikke får børstet tænderne grundigt nok 
  • spiser usundt, eller får meget slik og sukker 
  • hyppigt drikker sodavand eller andre søde drikke