6-års tanden

Hvad er 6-års tanden?

6-års tanden er den første blivende kindtand dit barn får. Tanden bryder som regel frem i 6-års alderen. Tanden kommer frem bagved mælkekindtænderne, der hvor der ikke før har været en tand. 6-års tanden er i lang tid dækket af tandkød, og er derfor særlig svær at børste ren. 

Husk!

Der er øget risiko for huller under tandfrembrud. 

Hvordan skal 6-års tanden børstes?

  • Det er svært at holde 6-års tanden ren. 
  • Hjælp dit barn med at børste tanden.
  • Det er en god idé, at sætte tandbørsten skråt ind fra siden og børste godt.
  • Det går lettest, når dit barn lukker munden lidt i, så kinden bliver "blød".  

Er du i tvivl?

Hvis du har brug for det, hjælper vi gerne med instruktion på klinikken.
Se adressen på din klinik.